Din skema er færdig. Nu skal fyrre lærere se den.
At generere en skema er den del, alle planlægger, mens publiceringen er den del, der i det stille optager resten af skoleåret.
Solveren er færdig. Alle begrænsninger er overholdt. Du gemmer din .fet-fil, og i omkring ti minutter føles det som om, at opgaven er løst.
Derefter starter det egentlige arbejde, og det handler ikke om at lave en skema. Det handler om distribution.
Fyrre lærere skal have deres egen ugeplan. Kontoret skal bruge en hovedkopi. Receptionen vil vide, hvilket lokale en besøgende forælder skal sendes hen til. Nogen spørger efter den på skolens hjemmeside. Og ingen af disse mennesker har FET, vil installere FET eller burde være nødt til det.
Så det ender med PDF-filer. Én per lærer, hvis du er samvittighedsfuld, én stor én, hvis du ikke er. Printet, sendt via e-mail, hængt op. Og det er fint — indtil torsdag, hvor et lokale ændrer sig.
Nu er der fyrre forkerte kopier i bygningen, og ingen måde at kalde dem tilbage på.
Det virkelige problem er ikke filen. Det er kopierne.
Hver eksport, du sender, er en forgrening. I det øjeblik den forlader dine hænder, holder den op med at afspejle virkeligheden, og den bliver alligevel ved med at blive brugt. Læreren med udskriften på sit skrivebord er ikke skødesløs; de har ingen mulighed for at vide, at den er blevet forældet.
Hvilket betyder, at det nyttige spørgsmål ikke er "hvordan får jeg dette ud af FET?" — det kan du allerede. Det er "hvordan publicerer jeg det, så der altid kun findes én version?"
Det er det problem, FET Explorer er skabt til at løse. Du uploader den .fet-fil, din solver har produceret, og i stedet for at eksportere fyrre kopier, publicerer du én skema på fire måder.
Et link, ikke en vedhæftet fil
Send et link. Personen åbner det og ser skemaet. Ingen konto, ingen installation, intet der skal accepteres.
Der er to typer, og forskellen er vigtig.
Et offentligt link er altid skrivebeskyttet. Ikke skrivebeskyttet som standard, ikke skrivebeskyttet medmindre nogen ændrer en indstilling — det kan ikke overtales til at være andet. Det er linket til forældre, til en klasse eller til opslagstavlen.
Et privat link har et niveau og et omfang. "Alle med dette link kan angive tilgængelighed for Ángel." Det er sådan, en kollega bidrager uden at have en konto på dit abonnement.
Begge peger på den samme skema. Skift en lektion, og hvert link viser allerede den nye version, fordi der aldrig var en kopi, der skulle opdateres.
Én ting, der overrasker folk: indsæt dit eget delingslink i din browser
og du vil se mindre, end du forventer. Adgang afgøres af linket
først og din konto derefter — så du får præcis det, som modtageren får.
Det er tilsigtet. Det er den eneste måde at tjekke, hvad du rent faktisk har sendt.
Papir, når papir er det rigtige svar
Nogle gange er det. En væg i lærerværelset, en mappe til et tilsyn, en lærer der bare foretrækker det.
Udskriftsvisningerne er bygget til det — per lærer, per lokale, per elevgruppe, per aktivitets tag — frem for blot at være et skærmbillede. Udskrivning er stadig en kopi, og den bliver stadig forældet. Forskellen er, at genudskrivning kun kræver ét klik, og du ved præcis, hvor den aktuelle version findes.
Skærmen der aldrig tager fejl
Det bedste svar på "er dette aktuelt?" er en visning, der ikke kan være forældet. Sæt dagens skema på en skærm ved lærerværelsets dør, og den opdaterer sig selv. Ingen printer den, ingen bærer rundt på den, ingen har sidste uges version.
På skolens egen hjemmeside
Forældre kigger på skolens hjemmeside. Så skemaet kan indlejres der, på skolens egen side, som en del af skolens eget design — ikke som et link ud til noget, der ligner et andet produkt.
Én kilde, fire flader
Det er hele idéen. .fet-filen er stadig sandhedens kilde, og FET er stadig det, der genererer den. Det, der ændrer sig, er, at publicering stopper produktionen af forgreninger.
Når et lokale ændrer sig om torsdagen, ændrer du det én gang. Linkene er korrekte. Skærmen er korrekt. Indlejringen er korrekt. Det eneste, der skal genudskrives, er papiret — og du ved præcis, hvilket papir.
Fyrre lærere, én skema, ingen tilbagekaldelser.