Hvilket lokale er ledigt tirsdag kl. 11?
Spørgsmålet, du bliver stillet på gangen, og hvorfor dit skema er sat forkert op til at besvare det.
Du er på vej til frokost, og nogen stopper dig.
"Er der noget i Laboratorium 2 på tirsdag klokken elleve? Vi har en gæstetaler."
Du ved det godt. Det står i det skema, du har lavet. Og du kan ikke svare, fordi skemaet er organiseret efter klasse — tredive skemaer, et pr. gruppe, og Laboratorium 2 optræder et eller andet sted i dem alle.
Så det bliver til et "lad mig lige tjekke og vende tilbage", og så er det en søgning gennem udskrifter eller en gennemgang af tredive kolonner, mens du tæller lokaler.
Informationen er der. Den er bare arkiveret under den forkerte overskrift.
Skemaer bygges på én måde og læses på en anden
Dette er ikke en fejl i, hvordan du har bygget det. Et skema udarbejdes pr. klasse, fordi det er sådan, begrænsningerne udtrykkes — denne gruppe har dette emne så og så mange gange om ugen.
Men det læses efter ressource. Hvilket lokale er ledigt. Hvilken lærer er ikke booket i tredje time. Hvem underviser ellers, når jeg gør.
Enhver skemalægger ender med at have den anden visning i hovedet og være den eneste person på bygningen, der kan svare.
Vend skemaet på siden
I stedet for ét skema pr. klasse kan du bede om én række pr. lokale, med dagene og timerne øverst. Det samme skema, bare vendt — intet genberegnet, intet genløst, bare arkiveret under en anden overskrift.
Laboratorium 2 bliver en række. Tirsdag klokken elleve bliver en kolonne. Svaret er, hvor de krydser hinanden, og det tager cirka et sekund.
Det samme gælder for lærere: én række til hver, hele deres uge på en linje. "Hvem er ledig nu?" holder op med at være et spørgsmål, du skal undersøge.
Det bliver endnu bedre, når du rent faktisk skal placere noget
At læse det er den nemme halvdel. Den nyttige del er, når du holder en lektion og leder efter et sted at placere den.
Tag en lektion, der har brug for et lokale, og skift til lokalevisningen: skemaet markerer, hvilke lokaler der reelt er ledige på den dag og det tidspunkt — ikke bare ser ledige ud, men er ledige — og hvilket lokale lektionen er i lige nu. Du sammenligner ikke to skemaer og håber. Spørgsmålet "hvor kan denne placeres?" besvares på den skærm, du allerede kigger på.
Træk den derefter ind i den række, du ønsker. Lektionen skifter lokale. Du åbnede ikke en formular, fandt lokalefeltet eller indtastede et lokalenavn, der skulle være helt præcist.
Og det fortæller dig, når du tager fejl
At flytte lektioner manuelt er der, hvor gode skemaer stille og roligt går i stykker. Du løser problemet med gæstetaleren og skaber et sammenfald to rækker nede, som ingen opdager før tirsdag.
Så skemaet tjekker, mens du arbejder. Flyt noget ind i en tid, der ikke virker, og det siger fra med det samme — ikke ved gem, ikke ved næste åbning. Og alt, der ikke må flyttes, kan låses, så svaret er "nej" før fejlen i stedet for efter.
Spørgsmålet på gangen, besvaret på gangen
Intet af dette er ny information. Hvert eneste af disse svar var allerede i din .fet-fil i det øjeblik, løsningsprogrammet var færdigt. Det var bare arrangeret for den computer, der genererede det, i stedet for for den person, der skal leve med det.
At vende skemaet på siden ændrer ikke en eneste lektion. Det ændrer, hvem der kan besvare et spørgsmål om det — hvilket, når du er den eneste person på skolen, der kan læse skemaet, er det meste af jobbet.
"Er der noget i Laboratorium 2 på tirsdag klokken elleve?"
Ja. Eller nej. På cirka et sekund, stående på gangen.